Om kodeknækkermetoden (læs mere)
Hvordan adskiller kodeknækkermetoden sig fra traditionel
læseindlæring?
Traditionel læseindlæring indledes med, at nybegynderen
lærer skriftsprogets mest kendte tegn: bogstaverne.
Nybegynderen koncentrerer sig om skrifttegnenes form, lyd og navn.
Indlæringsvejen går fra tegn til tale.
Det betyder, at nybegynderen skal lære at afkode tegn for at forstå
ord i en trykt tekst.
Indlæringsvejen går primært fra et færdigt produkt
til en modtager- samme vej som læseprocessen.
Kodeknækkermetoden går den modsatte vej - og
den beskriver hvordan det er muligt.
Metoden tager udgangspunkt i afsenderens situation.
Nybegynderen går fra tale til tegn og følger
således skrivekunstens grundide: At kode sproget til en modtager.
Alle talesprogets lyde - fonemerne - er samlet i Lydhuset.
For at kunne kode fonemerne indlærer nybegynderen metodens talesprogstegn:
håndfonemet, en
konkret håndbevægelse der udtrykker konsonanternes form,
lyd og dynamik. Vokalerne tydeliggøres gennem sang og mundaflæsning.
Kodeknækkermetoden tager sit udgangspunkt i et færdigudviklet
talesprog, men den udvikler ikke som skriveprocessen et færdigt
produkt. Den beskriver en proces, hvor talens ord og sætninger
kan følges tegn for tegn og således lidt efter lidt gennem
kodning og afkodning lede til forståelse for de principper og
det skelet, der holder skrift og tale sammen.
Til top
Hvorfor benytte kodeknækkermetoden?
Kodeknækkermetoden giver nybegyndere et tidligt løft i
en erkendelsesproces, der er af fundamental betydning for en god læseudvikling.
Mange børn har stor glæde af at opleve sammenhængen
mellem talestrømmens forskellige lyde og de specifikke bevægelser,
der fremkalder dem.
Eleverne lærer legende let at ”kode” det talte sprog,
kort før de ”afkoder” det skrevne. De fanger skrivekunstens
idé bogstavelig talt i en håndevending.
Metoden er systemuafhængig. Kodeknækkermetodens læseforberedende
fremgangsmåde kan benyttes uanset, hvilket læsesystem, man
senere ønsker at benytte.
Metoden er repetitionsvenlig. Den er velegnet til at screene en klasse
og opsamle læsesvage elever.
Metoden bygger meget bevidst på sanseintegrationsprincipper og
supplerer høre- og synssansen med den motoriske sans.
Læs mere:
Til top