Fremskridt på hjemmesiden: lydhuset.dk

Håndfonemer er udtaletegn. De skal ses, høres og mærkes. Det er derfor et stort fremskridt, at hjemmesiden nu kan demonstrere kodeknækkermetodens håndbevægelser på 2 film og et videoklip ved hvert håndfonem. Herefter vil det forhåbentlig stå helt klart, at metoden bygger på en indlæringsproces, der integrerer flere sanser: den visuelle og den auditive samt den taktile og kinestetiske.

Instruktionsvideoen: Fonemfornemmelse er indspillet som erstatning for videoen: Hjemme i fonemernes verden, der i en årrække velvilligt blev distribueret af Pædagogisk Center i Lyngby-Taarbæk kommune. Desværre har den måttet udgå på grund af slitage. De to nye film er optaget af webdesigner Jonas Resting. I Fonemfonemmelse fortæller jeg først eventyret: Da lydene kom til verden og demonstrerer herefter med lydhuset ved hånden, hvordan talens lyde kan konkretiseres ved hjælp af håndfonemer.

Informationsvideoen: Fra lydhus til bogstavhus sætter kodeknækkermetoden ind i en sproglig sammenhæng. Den ønsker at understrege, at undervisning i dansk kan tilrettelægges specielt for ikke-læsere og giver derfor en række eksempler på, hvordan det kan gøres, når man samtidig ønsker at lette forståelsen for det fonematiske princip.

På et videoklip ved hvert håndfonem viser skoleelev Anja Pedersen håndfonemerne ”live”. Det har været et ønske, at bevægelserne skulle kunne aflæses entydigt. Videoklippene er blevet foretrukket som medie, fordi de – lydkvaliteten upåtalt - mere tydeligt, end f.eks. animationer formår at vise håndens bevægelser i flere dimensioner.

Endelig er evalueringsrammen: Fra fonemernes verden til bogstavernes færden lagt ind på hjemmesiden, (se undervisningsmaterialer). Efter en mindre omredigering i forhold til pilotudgaven er den gjort mere tilgængelig. Et lærerhæfte plus et illustreret elevhæfte med Susanne Aafeldts charmerende tegninger vil forhåbentlig gøre den praktisk anvendelig.
Alle forbedringer er gennemført i samarbejde med hjemmesidens webmaster Michael Fagerlund Andersen.

NB:
På given foranledning skal jeg henlede opmærksomheden på, at jeg har udviklet håndfonemernes ide og konkrete udformning. Jeg har ophavsretten til konceptet, hvorfor enhver gengivelse i kommercielt øjemed kun kan finde sted efter aftale og behørig kildeangivelse f.eks. med henvisning til beskrivelsen af håndfonemerne i min bog: Hjemme i fonemernes verden, (udgivet første gang 1992 på forlaget åløkke) eller med reference til hjemmesiden: lydhuset.dk.

På nettet august 2004 – hvorfor?

Det hører næsten til dagens orden, at der rejses kritik af den danske folkeskole.
Der er for få evalueringer og de der gennemføres er utilstrækkelige.
Flere områder skal i kølvandet af de internationale undersøgelser forbedres:

1. Børnene i begynderundervisningen læser for dårligt.
2. Indvandrerbørnene kan ikke tale dansk godt nok.
3. De svageste elever bliver ikke hjulpet tilstrækkeligt trods specialundervisning.
4. Lærerne er ikke godt nok uddannede til at klare de to-sprogede elever.
5. Undervisningen er generelt ikke tilrettelagt så den tilgodeser yderpunkterne i elevernes funktionsniveau. De dårlige bliver dårligere og de gode bliver ikke gode nok.

Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogisk Universitet synes enig med de forskere, der med de nævnte begrundelser følger op på Pisa-rapporten. ”Der må ske noget drastisk, hvis danskerne ikke skal blive en andenrangs nation og miste sit potentiale” Udtalelsen faldt på DR P1 den 19.5.2004. Jeg hørte den på min bilradio, så citatet er her gengivet efter hukommelsen.
Hvis det står så galt til, tænkte jeg, hvorfor udnytter man så ikke erfaringerne fra de kommuner, hvor evalueringer har vist at det lønner sig at satse. Ugebrevet Mandag Morgen bragte den 17.maj 1999 under overskriften: "Gennembrud i Lyngby: Målrettet satsning afskaffer dårlige læsere", en artikel der belyste den lokale indsats på baggrund af årlige evalueringer.

Læseresultaterne i Lyngby-Taarbæk kommune har også i de efterfølgende år været markant gode. Hvorfor?
Det er ved flere lejligheder blevet nævnt, at en væsentlig årsag til de gode læseresultater skyldes den konsekvente anvendelse af Lydhus og håndfonemer.
På kurser landet over har jeg naturligvis refereret i de bemærkelsesværdigt gode læseresultater, men jeg har altid understreget, at de skyldes et samspil af mange forskellige indsatser. Påfaldende har det imidlertid været, at de øvrige initiativer også bliver gennemført i andre kommuner. Den eneste markante forskel har gennem årene været, at den læseforberedende undervisning i Lyngby-Taarbæk byggede på Lydhus og håndfonemer – altså kodeknækkermetoden.

Jeg har haft et stærkt ønske om at få gennemført en forskningsbaseret undersøgelse, der kunne be- eller afkræfte værdien af kodeknækkermetoden – specielt betydningen af, at eleverne før den egentlige læseundervisning sættes i gang - er bekendt med det fonematiske princip, og at det er begrundet i, at de har arbejdet med Lydhus og håndfonemer.
Der har ikke været ressourcer til en sådan undersøgelse. I kommunen har man bakket op om metoden og er godt tilfreds med læseresultaterne. Ret beset er det vel heller ikke kommunen, der er forpligtet til at dokumentere årsagen til fremgangen. ” Vi ved det virker”, plejer man at sige, og det synes man at være tilfredse med.
Flere tiltag er dog taget lokalt, især har kommunens tale-hørepædagoger involveret sig og gennem Pædagogisk Psykologisk Rådgivningskontor forsøgt at råbe forskningsmiljøer op, men hidtil forgæves. Den svenske sprogforsker Ingvar Lundbergs vurdering har været en opmuntrende undtagelse.

Hvis de gode resultater skyldes den fundamentalt forskellige indfaldsvinkel eleverne får i forhold til traditionel undervisning, er det så ikke legitimt at gå på nettet for at udbrede ideerne til hele landet?
Jeg har forholdt mig undrende og nok også følt mig lidt provokeret. Derfor tager jeg nu skeen i egen hånd for gennem min hjemmeside at gøre mit til, at flere elever kommer godt fra læsestart eller rettere sagt, at færre elever kuldsejler inden de er kommet i gang.

Hvis håndfonemerne også kan hjælpe tosprogede børn – og voksne, så de fanger talesprogets nuancerede detaljer på en funktionel, men utraditionel måde, vil det kun glæde mig. Integration i Danmark kræver dansk tale. Hvorfor ikke begynde som barnet med lydbevægelserne. Og lade fremmedsprogede mærke detaljerne i den danske sprogtone, føle forskellen på konsonaterne og synge vokalerne? Det kunne være en lille del af undervisningen, men måske en følsom og morsom del?

Når detaljen i det sproglige udtryk skal ændres, er det ikke altid nok, at ændringen skal kunne høres, den skal også kunne føles.
Kodeknækkermetoden inddrager flere sanser i erkendelsesprocessen, og når den lykkes vil den på flere planer udgøre en mærkbar forskel.
En mærkbar evaluering er for den enkelte også det bedste incitament til at justere fortsat fremgang.

Jørgen Nygaard Markussen

Til top